<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Generalforsamling 2017 og rekreationsweekend

Kære medlemmer
Bestyrelsen i GUCH inviterer til generalforsamling kombineret med rekreationsweekend den 18.-19. februar. Lige nu er planen, at vi skal være i Vejle på et kurhotel. En mere præcis adresse følger, når vi har aftalt opholdet med hotellet.
Vi mødes kl 12. lørdag til fælles frokost. Efterfølgende vil der være et lille foredrag om vigtigheden af afslapning – både generelt men også, hvorfor vi hjertepatienter ikke skal overanstrenge os. Der vil også være en demonstration af mindfullness og hvordan vi kan bruge det i hverdagen. Derefter er der fri leg. Vi mødes igen til fælles aftensmad på hotellets restaurant.
Søndag spiser vi morgenmad sammen og har derefter generalforsamling. Her vil den nuværende formand, Katja, give bestyrelsens beretning og fortælle om, hvad der er sket i det forgange år. Derefter er der valg til bestyrelsen.
Arrangementet er for medlemmer af GUCH over 18 år. Transport til og fra hotellet samt hotelophold bliver betalt af GUCH. Med i hotelprisen er der fri adgang til spafaciliteterne. Har du lyst til massage eller andet, står det for egen regning.
Har du nogen hensyn vi skal tage, såsom gangbesvær, kørestol eller madhensyn, så skriv det til os i tilmeldingsformularing. Gør du ikke det, kan vi ikke tage hensyn til det.
Har du brug for transport fra Vejle Banegård, finder vi også ud af det. Skriv det i tilmeldingsformularen, så finder vi en løsning
Hvis du vil med, så udfyld denne formular, så er du registreret.
https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfZdDdiKdLoDHzcP2pSggRbHota_W1IG4jqhwbdSPGMSC8Pgg/viewform?c=0&w=1
Vi glæder os til at se Jer.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen GUCH

Praktiske oplysninger

Sted
Comwell Hotel Keller Park
H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop